Sidst i august kunne Steffen Hansen fejre 40 års jubilæum hos Brdr. Toft Maskinforretning A/S, der har base i Sabro lige vest for à rhus.
Steffen Hansen er udlært smed og blev ansat hos Brdr. Toft i 1976, da firmaet havde til huse i Skovby. Steffen blev ansat midt i høsten, og der gik ikke mange dage før han rykkede over i serviceafdelingen primært med servicering af Bizon mejetærskere.
Siden flyttede Steffen med til Sabro, hvor han primært udførte smedeopgaver og generelle service- og reparationsopgaver, bl.a. på Hürlimann traktorer.
Da Brdr. Toft i 1996 fik importen af de italienske Bargam sprøjter, fik Steffen også serviceopgaver på sprøjterne. Sideløbende har Steffen løst mange smede- og udviklingsopgaver, bl.a. opbygning af lifte til brug i skovene til klippegrønt. 40 års erfaring betyder bl.a., at Steffen ofte yder telefonsupport til kunder i hele landet.
Steffen overtog for omkring 25 år siden et landbrug efter sine forældre og har siden drevet gården ved Tostrup nær Ulstrup bl.a. med fedekvæg som deltidslandmand.