Vejesystemer til læssemaskiner bliver mere og mere populære og derfor vises den Scorpion teleskoplæsser, som Claas har med på Agromek, med et VEI system fra Meldgaard.

”Meldgaard har solgt VEI vejesystemer til grusgrave og entreprenører i 22 år, og de seneste år er der også kommet en stigende efterspørgsel fra landbrugssektoren,” udtaler Nikolaj Hansen Brink, salgskonsulent hos Meldgaard.

Udover at man undgår at lave overlæs, er de italiensk producerede VEI systemer kendetegnet med høj brugervenlighed og at man kan opnå en tidsbesparelse i det daglige, fx i forbindelse med:

  • – Blanding af foder
  • – Læsning af halm
  • – Læsning af korn og andre salgsafgrøder

”Claas Scorpion er en populær teleskoplæsser hos de danske landmænd og vi har de seneste år haft en stigende succes med teleskoplæssere fra Claas,” nævner Lars Johnsen, salgs- & produktchef Claas traktorer hos LMB Danmark A/S.

web-3

”Scorpion læsserne bruges til alle typer læsseopgaver og vi tror at vejesystemer vil blive mere og mere almindelige også på vores maskiner,” fortsætter Lars Johnsen.

”Vi leverer allerede mange VEI systemer til tyske Claas Scorpion kunder, så derfor vil vi også gerne vise systemet for de danske kunder på Agromek,” tilføjer Nikolaj Hansen Brink

Claas Scorpion adskiller sig fra andre teleskoplæssere på markedet med den unikke Varipower transmission, som er trinløs og opbygget på samme måde som på flere traktorer.

web-2På Agromek udstilles en Scorpion 7044, som er med 7m løftehøjde og en løftekapacitet på 4,4 ton. Scorpion bliver til kommende sæson opdateret til at opfylde Stage IV (Tier 4 final) emissionskravene.

www.claas.dk

-Annonce-
Tidligere artikelTo erfarne Scantruck-folk skal sælge gule entreprenørmaskiner i Midtjylland
Næste artikelHæderspris til 40 års jubilar

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her