Henning Sjørslev Lyngvig bliver DM&E’s nye konsulent til landbrugsmaskinstationerne

1. maj 2017 tiltræder Henning Sjørslev Lyngvig i DM&E i den opslåede stilling som konsulent for DM&E Agro. Henning er et kendt ansigt i branchen og forlader nu sit job gennem seks år hos SEGES som specialkonsulent i markteknik og glæder sig til at komme til at betjene maskinstationerne.

Henning er 48 år og udlært landmand. Han har drevet landbrug gennem 10 år – hvorefter han uddannede sig til jordbrugsteknolog. Han kommer med både den praktiske og teoretiske baggrund i bagagen og har erfaring på det politiske plan nationalt såvel som internationalt. Med Hennings erfaring kan landbrugsmaskinstationerne glæde sig til god, faglig sparring, hvor Henning også vil arbejde for maskinstationernes politiske interesser.

Henning har været repræsentant for SEGES i Færdselsgruppen – det udtræder han af i forbindelse med ansættelsen, da Mogens Kjeldal fortsætter sit store arbejde i Færdselsgruppen.

Privatadressen er i Gangsted ved Hovedgård, hvor Henning nyder livet på landet sammen med sin kone Annie og deres tre næsten voksne børn.

Henning vil i starten udbygge sit netværk og besøge en række landbrugsmaskinstationer for at få et godt indblik i, hvad der rører sig ude på maskinstationerne.

Det er med glæde, at DM&E byder velkommen til Henning Sjørslev Lyngvig!

-Annonce-
Tidligere artikelKøbsguide: Undgå faldgruber med GPS-systemer
Næste artikel502 hektar på 24 timer – Väderstad Tempo har sat ny verdensrekord

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her