Topintelligens og råstyrke i grusgrav ved Hedensted

Dagens stjerne, Komatsu D65PXI-18 i dansk premiere med fuldautomatisk maskinstyring.

Mange entreprenører, maskinførere og andre fagfolk til premiere på Komatsu-dozer med fuldautomatisk maskinstyring

Det var lidt som styrkeløft i Mensa – de topintelligentes forening. Den ypperste intelligens parret med masser af råstyrke. Og det trak folk af huse, selv om vejrudsigten var typisk dansk. Mange entreprenører, maskinførere, landmålere og andre fagfolk troppede op i entreprenørfirmaet Ejvind Laursens grusgrav ved Hedensted, da Scantruck bød på dansk premiere på Komatsu-dozeren D65PXI-18 udrustet med fuldautomatisk maskinstyring.

Fagkundskaben har betegnet IMC – Intelligent Machine Control – som en del af fremtiden. Den har Komatsu altsÃ¥ allerede implementeret i flere maskiner.

Foruden at præsentere maskinerne med den nyeste, avancerede maskinstyringsteknologi, rummede arrangementet også en solid portion faglighed og networking i form af informative oplæg for blandt andre landmålere. Scantruck mødte i stærkeste opstilling med folkene fra virksomhedens IMC-afdeling, som tillige blev suppleret af IMC-eksperter fra Komatsu Europe.

D61PXI er tre tons lettere end storebror D65PXI-18, men skulle åbenlyst bevise et eller andet i grusgraven ved Hedensted.
Mere intelligens og hybrid

Dozeren D65PXI-18 fik dansk premiere, da maskinen imponerede fagfolket i grusgraven. Den fik selskab af den mindre D61PXI, også med Intelligent Machine Control, og som ligeledes boltrede sig i den tunge jord efter en del regn.

Entreprenør Frisesdahls grønne Komatsu HB365LC-3 er hybridgraven i den størrelse, som mange danske entreprenører foretrækker.

Grusgrav-arrangementet bød tillige på lejlighed til at se både Komatsu-gravemaskine med IMC og Komatsu-gravemaskine i nyeste hybrid-udgave. En Komatsu PC210LCI demonstrerede, at intelligent styring absolut ikke kun er forbeholdt dozerne. Og entreprenørfirmaet Frisesdahls nye Komatsu HB365LC-3 havde taget turen fra Vejen for at vise den unikke hybrid-teknik i praktisk anvendelse. Tillige deltog Topcon i begivenheden og viste GPS-materiel til landmåling.

-Annonce-
Tidligere artikelSteensgaard Gods går Full-Line med Pöttinger
Næste artikelHæderspris på Vester Hæsinge Maskinstation A/S

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her