Verden over spiller kvinder en vigtig rolle i landbrugsproduktion, fødevaresikkerhed og ernæring, administration af jord og naturlige ressourcer samt klimaresiliens (resiliens er et psykologisk begreb der betegner en særlig modstandskraft). På Rural Women’s Day fejrer New Holland kvindernes bidrag ved at fortælle om kvinder i landbruget verden over for at fremhæve deres opfindsomhed, ukuelighed, beslutsomhed og engagement i landbruget.
Kvinder er rygraden i verdens landbrug
På International Rural Women’s Day (den 15. oktober 2020) benytter New Holland lejligheden til at fejre landdistrikternes afgørende rolle i vores samfund. De er i frontlinjen, når naturressourcer og landbrug er truet. Verdens bæredygtige fremtid er ikke mulig uden dem.
Med FNs generalsekretærs António Guterres ord: “Som tidlige indfører af nye landbrugsteknikker, første respondenter i kriser og iværksættere af grøn energi er landdistrikternes kvinder en stærk styrke, der kan drive globale fremskridt.”
“Igennem historien har kvinder været rygraden i verdens landbrug, ”fortæller Carlo Lambro, New Holland Brand President. “I dag er kvinder i landbruget landmænd, forskere, forretningsejere og innovatorer. De producerer mere end halvdelen af verdens fødevarer og er nøglen til vor bæredygtige fremtid. Hos New Holland fejrer vi i dag og hver dag deres opfindsomhed, styrke, beslutsomhed og engagement i landbruget.”
Kvinders omfattende roller i landbruget har været i konstant udvikling igennem århundreder, og i dag er det ikke anderledes: Kvinder bryder mulden og viser nye aspekter af tilværelsen som kvinde og landmand.
Kvinde i Uganda
Biati Shudi Ngwenya, i Uganda, tog en bevidst beslutning om at gå sin egen vej inden for landbruget: ”Jeg kom til landbrug, fordi det er driveren til Afrika. Meget få mennesker producerer mad til nationerne, så vi har brug for flere mennesker til at deltage i landbruget, og jeg vælger at være en af dem. Smart forretning betaler sig ikke længere, men landbrug gør, fordi du er din egen leder. Flere kvinder skulle komme og være med i landbruget. ”
Kvinde i Argentina
Florencia Arroyo blev født til landbrug i provinsen Córdoba i Argentina. Hun lever et dobbelt liv på markerne på sin familiebedrift og på catwalken, fast besluttet på at bryde igennem forudfattede
ideer om en kvindes rolle i verden: “Jeg nyder at dyrke landbrug og jeg kan lide at gå model, og jeg elsker at kombinere de to,” siger hun. “Folk, der kender mig uden for gården, er overraskede over, at en kvinde kan arbejde på marken, betjene maskiner og arbejde som en mand.”
Kvinder på nordamerikanske maskinstationer
Kvindelige landmænd i hele verden udviser meget stor ukuelighed og styrke. Det kan tydeligt ses på nordamerikanske maskinstationer, der er blevet samlet i organisationen HarvestHER grundlagt af Tracy Zeorian i 2017: “HarvestHER består af kvinder, hvis familier er involveret i høst af afgrøder.
På https://www.harvesther.com/ kan du læse deres fortællinger og høre om deres ofre og deres kampe på vejen, på gården eller væk fra deres familier og venner. De kvinder giver alt, hvad de har i sig, for at sikre, at der er mad på bordet, og de elsker virkelig deres arbejde.”
Kvinder med nye ideer og frisk syn på tingene
Der er stadig flere kvinder, der udskifter andre brancher med landbruget, hvor de kommer med nye ideer og et frisk syn på tingene. For Elke Pelz-Thaller blev landbruget en anden karriere, da hendes mand besluttede at overtage sine forældres gård og få den op at køre igen. Som tidligere mentalcoach og personlig sundhedscoach kombinerer hun livet som landmand med sin tidligere karriere og afholder seminarer og skiver bøger om, hvordan man lever sundere.
Ligesom hende forlod Ana Eliza Lorenzon sin tidligere karriere som advokat for at overtage familiens gård i Brasilien, da hun mistede sin far. Hun mærker, at hun er stærkt forbundet med jorden, og hun har taget udfordringen med landbrugets mange roller op: Hun køber, sælger, og hun er beslutningstager, når det drejer sig om maskiner. “Landbruget kræver kontinuerlig læring: Ikke to dage eller år er ens. I dag har en kvinde i landbruget en større samlet arbejdsbyrde end mænd, fordi hun kombinerer landbrugsaktiviteter med ansvaret for husholdningen, og tit også aktiviteter ud over gården. Når du er kvinde, skal du være meget selvsikker og virkelig knokle for at få anerkendelse. Det at klare alle udfordringerne gør mig stærkere, det får mig til at vokse, og det driver mig videre.”
Kvinder fortsætter familietradition og skuer samtidig fremad
Jésica Olivo, agronom, iværksætter og landmand i Argentina, er begejstret for udfordringen med at fortsætte familietraditionen inden for landbrug og bygge videre på den, samtidig med at hun skuer fremad: “At være iværksætter og kvinde på samme tid er lidt hårdt, men det er ikke umuligt. Jeg elsker det, jeg laver. Jeg synes, at det er meget tilfredsstillede at tage imod udfordringen som en kvinde, der arbejder med jorden dag efter dag.”
Zaira Cescon deler denne passion for landbrug. Hun valgte allerede som 17-årig, at hendes fremtid lå i hendes fars vingårde i Norditalien. “Sidste år, da vi udførte service på vindruehøsterne, blev jeg klar over, hvor interesseret jeg var. Nu lærer jeg lidt om alting. Jeg håber, at jeg har en fremtid i landbruget.”
Angelika Fabisiak forlod sin lille by i Polen for at læse på Warsawas landbrugsuniversitet. Trods afstanden og de nye oplevelser var tilknytningen til hendes familie så stærk, at hun vendte tilbage til sin hjemby, efter at hun fik sin afsluttende eksamen, for at hjælpe til i forældrenes virksomhed. “Jeg nyder at se de håndgribelige resultater af mit arbejde, og jeg er meget interesseret i landbrugsmaskiner: Jeg kan køre traktor og mejetærsker! Jeg tror, at kvinder tilfører gården en følelse af sikkerhed, og de præger i høj grad arbejdet,” fortæller hun.
Beslutsomhed, opfindsomhed, iværksætterånd, innovation samt ønsket om at bryde med fordomme og skabe deres egen fremtid. Det er det, der gør kvindelige landmænd til en stærk styrke. På International Day of Rural Women fejrer New Holland den store indflydelse, de har på opbygningen af robusthed samt deres betydning i forbindelse med reaktioner på klimaændringer i form af fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og administration af naturlige ressourcer.