Mindeord Dødsfald Otto Jensen, 76 år

Foto fra 1986, hjemme på Dyrheden Maskinstation med Otto flankeret af et nyindkøbt gylletræk.

Mindeord

Dødsfald Otto Jensen, 76 år

En af maskinstationsbranchens tidligere dynamiske personer, Otto Jensen, Rødekro, døde den 4. januar 2024. Han blev 76 år.

Otto startede i en ung alder som traktorfører på Kjeld Audon Olsens maskinstation ved Køge. Efter nogle år startede Otto Jensen sin egen Maskinstation ved Ortved nord for Ringsted. Hans maskinstationsaktiviteter voksede hurtigt og blev suppleret med forpagtningsaftaler med egnens landmænd.

Otto på tur til Holland for at kigge på roeoptagere – årstal ukendt.

Nogle våde år sidst i halvfjerdserne tvang den dynamiske maskinstationsmand til at opsige sine forpagtningsaftaler og maskinerne blev solgt til en maskinhandler. Otto blev maskinsælger i en periode men brændte for at blive selvtænding trods sine erfaringer fra tidligere. Gennem sin søgen efter maskinstationer til salg fandt han Dyrheden Maskinstation ved Sæby i Vendsyssel interessant. Det var noget af et kulturskift fra det relativt kvægfattige Sjælland til det mere kvægrige Nordjylland. Men med Otto’s forretningsevne formåede han at skabe vækst. Et samlet køb på11 stk. nye Fiattraktorer i 1984 skabte genlyd rundt i Danmark.

Året er 1984, og en millionhandel er indgået. På Dyrheden Maskinstation i Vendsyssel har entreprenør Otto Jensen (th.) købt hele 11 nye traktorer af maskinforretningen Lyngfeldt A/S. Handelsbeløbet oplyses til 3,2 millioner kroner, og direktør Jørn Seidelmann (tv.) fra Lyngfeldt udtaler, at ” en ordrestørrelse i dette omfang er ret usædvanlig, og i hvert fald første gang vi har prøvet det i vort firma”. (M&L)

En skilsmisse i 1985 påvirkede Otto hårdt og fik ham til at afhænde sine maskinstationsaktiviteter i Vendsyssel for endnu en gang at skifte landsdel, idet han købte Hjordkær Maskinstation ved Åbenrå. En veldrevet landbrugsmaskinstation, som Otto evnede at vækste ved bl.a. at supplere de traditionelle landbrugsopgaver med nye arbejdsområder, herunder transport og spredning af spildevandsslam. Og slamhåndtering med køb og salg blev et stort forretningsområde. Væksten blev dog hæmmet af at Otto løb ind i helbredsmæssige problemer, hvilket prægede den dynamiske forretningsmand. Ikke mindst fordi der gik lang tid inden diagnosen blev stillet. Otto havde Parkinson, og det påvirkede ham i stigende gad, hvilket fik ham til at afhænde slamvirksomheden. Selv om han var svækket af Parkinson, forblev selvstændighedstrangen intakt indtil han blev stærkt invalideret. De seneste 3 år opholdt han sig på Egegård Friplejehjem i Hjordkær.

 Ud over sin kære hustru Anne Maria efterlader Otto sig 2 døtre og en søn.

Æret være Ottos minde

– De ramtes klub

 

-Annonce-
Tidligere artikel1987 Marts Torup Maskinstation
Næste artikelE-blad Januar 2024

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her