Skamstrup Maskinstation opgraderer med flere slovenske græsmaskiner

    Torben Kamp, der er indehaver af Skamstrup Maskinstation har en SIP skårlægger, to SIP græsspredere og en SIP græsrive kørende, som alle er købt igennem WekoAgro Machinery.

    I Danmark kører vi med et højt udbytte på græsproduktionen, og det kræver kvalitetsmaskiner at sikre den høje effektivitet i de store industrialiserede landbrug. Derfor har den toneangivende maskinstation, Skamstrup Maskinstation, gennem de seneste år tilføjet fire SIP græsmaskiner til deres maskinpark.

    Hos den Varde-baserede maskinstation, Skamstrup Maskinstation, varetager de mange opgaver relateret til græsproduktion. I takt med at ordrebogen er vokset, har maskinstationen de seneste år tilføjet en række SIP græsmaskiner til deres maskinliste, efter de i 2020 købte deres første SIP skårlægger gennem WekoAgro Machinery.

    ”Gennem årene har vi købt mange maskiner hos WekoAgro Machinery, herunder en SIP skårlægger, to SIP græsspredere og en SIP græsrive. Vi har handlet hos dem siden 2005, og vi har altid været glade for dem. De er en seriøs samarbejdspartner, der altid hjælper med at finde det rette grej til os,” lyder det fra Torben Kamp, der er indehaver af Skamstrup Maskinstation.

    Årsagen til, at man hos Skamstrup Maskinstation gang på gang vælger SIP-maskiner, skyldes den høje kvalitet og de lave driftsomkostninger. Det gør dem til særligt eftertragtede maskiner:

    ”Vores SIP-maskiner er af høj kvalitet. Jeg plejer at sige, at man kan dømme kvaliteten på en maskine ud fra, hvad vi har købt i reservedele, og det er meget begrænset. Så det fortæller, at det ikke har været helt tosset.”

    Hos WekoAgro Machinery har man, i samarbejde med SIP, kørt test på en 10,2 meter skårlægger monteret med både crimper og bånd. I dag er den en del af produktporteføljen og melder allerede udsolgt for i år.
    Maskinstation testkører græsgrej for producent

    Skamstrup Maskinstation har eksisteret i mere end 50 år og er en af de store spillere på markedet. De kan præsentere en seriøs maskinliste, der blandt andet indeholder over 41 traktorer, 4 snittere, 2 mejetærskere og alt tænkeligt materiel til det moderne landbrug. Derfor er Skamstrup Maskinstation også et naturligt valg, når den slovenske producent af græsmaskiner, SIP, skal have testkørt deres nye maskiner.

    ”I 2019 testkørte vi deres SIP Silvercut skårlægger. Det var stadig en prototype, da vi skulle prøvekøre den, og vi havde forslag til lidt ændringer, som de var meget lydhøre over for. Vi oplevede seriøsitet omkring vores input og efterspørgsel, og vi var meget glade for samarbejdet. Det endte også med, at vi købte en skårlægger til maskinstationen,” fortæller Torben Kamp.

    Siden den første testkørsel af SIP Silvercut Disc 1500 T 14,5 meter har flere SIP græsmaskiner været forbi til testkørsel på Skamstrup Maskinstation og efterfølgende blevet tilføjet til maskinparken, som i dag dækker over de to græsspredere SIP Spider 1100/10T 11 meter og SIP Spider 1500/14T 15 meter samt græsriven SIP Star 1000/30T 10 meter.

    ”Vi synes, det er noget godt grej, der er fornuftigt skruet sammen. På sprederen kan vi godt lide, at fingrene – eller Hook Tines, som de kalder dem – er specielt udformet som kroge, der gør, at den smider det våde græs oven på det tørre og dermed giver en mere jævn tørring. Deres maskiner har også mange indstillingsmuligheder, så vi kan få dem til at køre, som vi gerne vil,” fortæller Torben Kamp.

     

    Tilpasser maskiner efter kundens behov

    Hos WekoAgro Machinery i Hoven genkender de SIPs store samarbejdsvilje. Som eneforhandler af SIP i Danmark ser de det som en stor fordel og en afgørende faktor for samarbejdet, at den slovenske producent af SIP er lydhør over for deres kunders behov.

    ”SIP lytter til os og vores kunder. Vi fortalte dem for eksempel om vores behov for en butterfly skårlægger-løsning med crimper og bånd – og det tog de til sig med det samme. Siden har vi kørt test på en 10,2 meter skårlægger monteret med både crimper og bånd, og nu er den en del af produktporteføljen og melder allerede udsolgt for i år,” lyder det fra John Kristensen, der er produktspecialist for SIP græsmaskiner hos WekoAgro Machinery, og fortsætter:

    ”Mange af de mærker, som vi har i huset, herunder SIP, ser os som seriøse samarbejdspartnere, og derfor er der ofte ikke langt fra at vi beder om at kigge på nogle nye løsninger, til at de tester og indfaser dem i produktionen. Og det ser vi som en kæmpe force.”

    Er ikke bange for at tilbyde 3 års garanti

    En af de faktorer, der også bevidner producenternes kvalitet, er den garantiperiode, de tilbyder. Som forhandler skal man også trygt kunne gå med på, hvor lang garantien er, så man opretholder sin troværdighed over for kunderne.

    ”Der er ingen tvivl om, at det er kvalitet, som kommer fra fabrikken i Slovenien. Derfor er vi ikke bange for at tilbyde 3 års garanti,” lyder det fra John Kristensen, der opfordrer interesserede til at kontakte WekoAgro Machinery og prøvekøre maskinerne:

    ”Hos SIP bygger de ikke rumskibe, de bygger maskiner, der kan holde, og de dur. Og derfor opfordrer jeg altid vores kunder til at få syn for sagen ved at tage med ud og se dem i aktion i marken, eller hvis muligt, arrangerer vi en demo hjemme hos dem selv.”

    På vegne af: WekoAgro Machinery

    -Annonce-
    Tidligere artikelISUZU – pick-up på el
    Næste artikelM&L besøger Store Bouet

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her