JST støtter lokale arrangementer over hele landet

MØD Maskinfabrikken JST A/S på Landsskuet i Herning

Maskinfabrikken JST A/S bakker op om både små og store lokale arrangementer rundt omkring i landet. Nu gælder det Landsskuet i Herning, som er det sidste arrangement inden sommerferien.

På trods af det øgede fokus på eksportmarkederne i år, anser JST Landsskuet som en betydningsfuld begivenhed. Landsskuet i Herning, som ligger tæt på fabrikken i Lem St. ved Ringkøbing, er en af mange arrangementer, som virksomheden deltager i, for at vise deres støtte til lokale traditioner over hele landet.

Et forår fyldt med lokale arrangementer

Ud over Landsskuet har foråret nemlig været fyldt med aktiviteter for JST. Virksomheden har deltaget i en række åbent hus-arrangementer hos forhandlere landet over samt på forskellige messer, hvor kunderne har haft mulighed for at møde JST’s sælgere lokalt.

Landsskuet er årets sidste store arrangement før sommerferien, og JST ser frem til nogle hyggelige dage på Landsskuet, hvor de kan møde både nuværende og potentielle kunder.

En familievenlig messe

For at gøre messen ekstra spændende for hele familien, har JST medbragt en lille, elektrisk gravemaskine udstyret med en JST-skovl, specielt til børnene. Dette sørger for underholdning for de små, mens de voksne kan diskutere de store skovle og andre emner.

Dansk produktion

JST’s engagement i lokale arrangementer går hånd i hånd med virksomhedens dedikation til dansk produktion. Hele produktionen af deres omfattende udvalg af skovle og redskaber foregår i Danmark. Maskinfabrikken JST A/S producerer årligt omkring 15.000 skovle og redskaber, som er udviklet til både landbrugs- og entreprenørbranchen.

https://www.jstas.dk/

-Annonce-
Tidligere artikelIGANGVÆRENDE OPHØRSAUKTIONER
Næste artikelE-blad Juli 2024

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her