HCP Maskincenter i Randers er klar til at servicere nye og gamle kunder

En del af holdet. Fra venstre Aksel Gaardsted Christiansen - Erik Hørlyck - Axel Munkholm – Morten Høgh Christensen - Peter Kristiansen - Leif Møller - Ulrik Møller Kristensen - Bent Vester Nielsen
HCP Maskincenter fortsætter værkstedet og åbner ny maskinforretning. HCP har indtil videre ansat 3 serviceteknikere, 1 værkfører, 1 lagerekspedient, 1 salgsansvarlig for have-park, 1 daglig leder og en regnskabschef som første skridt i det nye setup. Det er planen at flere vil komme til.

Axel Kristian Munkholm vil som værkfører koordinere service for nuværende og kommende kunders maskiner.

”Vi er utroligt glade for, at det er lykkes for os at ansætte et kompetent serviceteam så hurtigt og føler os sikre på, at de lokale kunder vil sætte pris på, at der er kendte ansigter på værkstedet og i servicebilerne”, siger salgsansvarlig for HCP Nordics aktiviteter i Danmark, Johnny Hansen. ”Man kan vel nærmest sige, at der er ”business as usual” på servicesiden”. Han fortæller at alle hans nye kolleger netop har været på besøg i selskabets nordiske hovedkontor i Krogager for at hilse på og få en kort introduktion om deres nye arbejdsgiver.

Hvor kontinuiteten sÃ¥ledes er sikret pÃ¥ servicesiden, sker der udskiftninger pÃ¥ salgssiden, hvor HCP´s egne importerede mærker – Deutz-Fahr, MultiOne og Iseki – kommer til at præge billedet sammen med udvalgte kvalitetsredskaber. ”Vi kommer til at tilbyde kunderne en spændende pallette af moderne, driftssikre og effektive maskiner, som vi er sikre pÃ¥ vil tilfredsstille deres behov. Til at varetage salget er Aksel Gaardsted Christiansen, som er endnu et kendt ansigt fra branchen. Han er med støtte fra vores egne sælgere og produkteksperter til rÃ¥dighed for kunderne, nÃ¥r de har behov for nye maskiner og fleksible finansieringsløsninger”, fortæller Johnny Hansen. 

Moderne maskinforretning bygget på langvarige relationer

Som det allerede fremgår, kommer den nye maskinforretning i Randers til at hedde HCP Maskincenter. Navnet skyldes ifølge Johnny Hansen at HCP Nordic gerne vil lægge vægt på, at man sætter 147 års erfaring og troværdighed bag ordene om at skabe et dynamisk og moderne Maskincenter i Randers. ”HCP Nordic har en kontinuerlig historie helt tilbage til 1870 og er stadigvæk ejet af stifterens efterkommere. Vi mener, at stabilitet og gammeldags dyder som ordholdenhed og troværdighed er vigtige elementer i opbygningen af noget nyt, for vi tror på langvarige relationer bygget på tillid. Den daglige leder af HCP Maskincenter vil også være Aksel Gaardsted Christiansen, men centeret vil blive drevet i tæt samarbejde med det nordiske hovedkvarter for HCP Nordic i Krogager ved Grindsted for at kombinere fordelene ved et stærkt team af centrale specialister med den lokale nærhed til kunderne som teamet i Randers står for.

Klar til at rykke i felten

Johnny Hansen, HCP Nordic og det nye team i HCP Maskincenter har ventet utålmodigt på for alvor at rykke ind i bygningerne i Randers og komme i gang med at servicere områdets kunder, men nu er det alvor. Serviceteam, biler, reservedele og så videre er på plads, og kuratoren i boet efter JMC har overdraget nøglerne til HCP. ”Vi er sikre på, at vi har sat et godt hold for fremtiden og påbegynder nu driften af HCP Maskincenter. Vi glæder os til at komme i gang med at skabe et dynamisk, kompetent og kundeorienteret maskincenter, der kan imødekomme nutidens og fremtidens behov for kompetent service og effektive maskiner med optimal totaløkonomi”.

-Annonce-
KILDEHCP Maskincenter
Tidligere artikelGræsland ´18 bliver en realitet
Næste artikelNy adm. direktør til Svenningsens Maskinforretning A/S

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her