Enten går Gefion formand Torben Hansen bevidst Danmarks Naturfredningsforenings, statens og kommunernes ærinde, eller også ved han for lidt om, hvor voldsomt et angreb BNBO-reglerne er på landmandens private ejendomsret.
Det er forstemmende at være landmand og lytte til Gefion formand Torben Hansen slå på tromme i disse dage for landmændenes opgivelse af deres private ejendomsret. Ifølge Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses (BG) formand Ulrik Lunden er det tydeligere end nogensinde før, at danske landmænd står med et enkelt valg:
- Enten at hoppe med på en usikker limpind sammen med Landbrug & Fødevarer og indgå såkaldt frivillige aftaler om at opgive deres jord på helt usagligt grundlag og med risiko for skattepligt og tilbagebetalingspligt fordi EU´s statsstøtteregler forbyder lukrative aftaler.
- Eller følge BG´s linje og slås til det sidste for vores grundlovssikrede private ejendomsret.
I BG har vi allieret os med landets førende EU-advokat Hans Sønderby med den klare dagsorden at få underkendt regelgrundlaget for BNBO og indsatsplaner. Sagen er allerede nået frem til Østre Landsret, som skal underkende reglerne som EU-stridige. Den danske stat har hver eneste gang måttet sande ved EU-Domstolen, at hans EU-juridiske synspunkter er stærkere end dens egne.
Vi i BG griber med andre ord til det stærkeste og eneste effektive våben til at modvirke et “feel good”-orienteret folketingsflertal, som overhovedet ikke har passet deres arbejde. Vi nægter at gå ind i usikre forhandlinger og lægge arm med kommunerne om at fratage os dyrkningsretten på helt usagligt grundlag. Det er derfor vi bruger det juridiske spor – fordi landbruget har ryggen mod muren i sin eksistenskamp om den private ejendomsret.
Kommunerne æder sig med Folketinget i ryggen ind på vores ejendomme med BNBO-arealer på mange hektarer per ejendom, som sammen med indsatsplanområder når op på 1/4 af det samlede dyrkede areal. Folketinget har tilladt dette helt uden årsagssammenhæng mellem forurening og indgreb. Vi landmænds dyrkning bliver altså dømt ude helt uden, at vi er skyldige i noget som helst. Selv uden ét eneste spor af vores dyrkning i grundvandet. I BG nægter vi at opgive vores dyrkningsret uden et ordentligt fagligt belæg. Det er ikke vores dyrkningsflade, som fører til sløjfning af drikkevandsboringer.
BG’s fagchef Bente Andersen stemmer i:
På 20 år er ikke én eneste af de 97 danske sløjfede drikkevandsboringer sket på grund af landmænds dyrkning. Det er udelukkende byernes lossepladser og ukrudtssprøjtninger op og ned ad boringerne, som fører til sløjfninger. Derfor er det rent ud sagt ude i hampen, at Gefion formanden går statens ærinde med at tillade ikke faglige dyrkningsrestriktioner.
BG´s formand Ulrik Lunden supplerer:
Uden vores faglighed er vi intet og uden vores dyrkningsflade kan vi intet producere. Hvis ikke vi står sammen, når Folketinget tillader at kommunerne tager os én for én, accepterer vi stiltiende, at vores dyrkningsflade skrumper helt uden fagligt belæg. Den slags knæfald for DN-propaganda vil vi i BG ikke finde os i.
Opbakningen til vores forening stiger i takt med erkendelsen i landbruget af, L&F desværre ikke i dag leverer levedygtige svar på de udfordringer, som vi landmænd står med. Fokus er på alt muligt andet. For eksempel på at sidde i følgegruppe med staten og DN og holde øje med, at store mængder landbrugsjord på sigt tages helt ud af drift. Dermed gør L&F sig til direkte fjende af de mest vitale problemer, som vi landmænd står med. L&F kunne, hvis de ville, arbejde for at lade vandværker og landmænd indgå forpagtningsaftaler eller lignende indtil vores retssag er vundet.
